Afbalancering af roterende udstyr

AFBALANCERING

SPAR ENERGI OG FORLÆNG LEVETIDEN
Afbalancering af roterende udstyr er en af vores kernekompetencer, og vi har afbalanceringsbænke og udstyr til afbalancering, frekvens-måling og vibrationsmåling af roterende maskindele på op til 10.000 kg / Ø5000 mm. En dårlig opretning forkorter lejers, koblingers, og akseltætningers levetid dramatisk, og koster meget energi.

OPTIMALE DRIFTSBETINGELSER
De optimale driftsbetingelser for akseltætninger, lejer og meget andet roterende udstyr sikres netop ved afbalancering.
Ved afbalancering af roterende maskinkomponenter sikres en vibrationsreduktion af de roterende maskindele og der opnås således maksimal levetid.

EMNER OP TIL 10.000 KG / Ø 5.000 MM
Tilstandsmåling af roterende maskindele foretages med afbalan¬ceringsudstyr der kan klare emner op til 10.000 kg og emnediameter op til Ø 5.000 mm.

UDSTYR
Vi råder over 4 bænke som klarer:
0-2 kg. 0-40 kg. 0-3000 kg. 0-10.000 kg.

STATIONÆR OG MOBIL AFBALANCERING
Vi udfører afbalanceringer på stedet, uden behov for at demontere det roterende udstyr. Bare der er plads og mulighed for montage af følere og udstyr på de roterende komponenter.

CERTIFIKAT
Afbalanceringerne leveres med certifikat, udregnet ud fra ISO 2372 normen.

Frekvenanalyse/Vibrationsmåling/Lejemåling

Ved hjælp af frekvensanalyse, kan man danne sig et overblik over “roterende” komponenters tilstand. På den måde kan man finde ud af om det er på tide at få skiftet en reservedel på f.eks en motor. Vi tilbyder at lave en frekvensanalyser på din motor eller dit anlæg. Så du kan se om der er nogle reservedele der skal skiftes, før det for alvor går istykker. Det kan anbefales at få lavet en frekvensanalyse engang hvert halveår

LASEROPRETNING
Vi udfører korrekt laseropretning af roterende maskiner, hvilket resulterer i optimal drift samt store besparelser på energi og driftsomkostningerne.

Lasersystemet beregner de to maskiners relative placering i forhold til hinanden. F.eks. system opretning af diesel motorer, gear, pumper, akselsystemer, ror mv. Systemet måler vertikalt og horisontalt og kan detektere Soft Foot, der måler, korrigerer og gemmer resultater.

En dårlig opretning forkorter lejers, koblingers, og akseltætningers levetid drastisk, og koster meget energi.

CERTIFIKAT
Laseropretningerne leveres med certifikat.

UDTALELSER FRA KUNDER

Michael Hansen hos Sjørring Maskinfabrik A/S:
”Sjørring Maskinfabrik har gennem tiden fået afbalanceret vingehjul op til 4500 mm i diameter og 4500 kg for ventilatorer, hos Kattegat Teknik. Vi har været fuldt ud tilfredse med kvalitet og leveringstider fra Kattegat Teknik.”

Gunner Jensen fra Valmont SM A/S:
”Vi har igennem adskillige år været kunde hos Kattegat Teknik i forbindelse med afbalancering af blandt andet blæsehjul i størrelser op til Ø2700 mm. Vi har altid fået arbejdet leveret til den aftalte kvalitet, og den nødvendige dokumentation. Vi kan derfor anbefale Kattegat Teknik som en seriøs samarbejdspartner.”

Kontakt vores tekniker John Andersen på mail ja@kattegatteknik.dk hvis du vil vide mere eller for et uforpligtende tilbud på forbyggende vedligehold af dine maskiner og opnå derved store besparelser på drift- og energiudgifter.

FORESPØRGSEL:
Har du brug for yderlig hjælp eller har du en forespørgsel,
så send os en mail på mail@kattegatteknik.dk eller giv os et kald på 87 59 12 12





Kundeoprettelse

Ønsker du at blive oprettet som kunde?

Login
Kattegat Teknik nyhedsbrev
Tilmeld mig

Untitled-6

Faktura betaling

Betal din faktura med dit kreditkort. Sikkert, hurtigt og nemt.

Betal faktura